Døden og livet er ligeværdige partnere. For at et nyt nu kan opstå, må det gamle nu dø. I hvert øjeblik livet igennem er døden aldeles nærværende, for til sidst at øve så skæbnesvanger indflydelse, at livsvilkårene helt og holdent forvandles. Alt i alt er døden et af kardinalpunkterne, der skal accepteres som en integreret del af det lykkelige og frugtbare liv, vi stræber efter. Ingen kan leve i nuet, uden at have opnået et uproblematisk forhold til døden. Berøringsangst overfor noget uundgåeligt, som døden er, kan ikke undgå at kaste lange og mørke skygger over det liv mennesket lever – hver dag.
Flere vise kvinder og mænd har igennem historien været fortaler for dette. Jesus sagde det. Søren Kierkegaard sagde det på denne måde: - Den, der har lært at dø, kan leve lykkeligt. Jeg synes dog, den gode Søren er for kategorisk her, for der er afgjort mange elementer i det at opnå et lykkeligt liv. Men det at opnå dyb sjælefred omkring døden er visselig en af hovedfløjene i det slot, enhver selv må bygge til sig selv for at blive i pagt med sit selv. Tidligere SAS-kaptajn Stefan Rasmussen, der for få år siden på mirakuløs vis nødlandede et stort fly med mange passagerer, siger i dag: - Den største gave, jeg fik, var, at jeg ikke længere er bange for at dø. Det giver et enormt overskud til at leve.
Mange tiltag må derfor ske nu og i fremtiden, for at en ny kultur omkring døden kan vokse frem, så døden får den positive og nødvendige plads i tilværelsen, som den fortjener. Det gælder samfundet i almindelighed, men i særdeleshed gælder det os, der har en åndelig dimension i tilværelsen og en oplevelse af reinkarnation.
Den minimalistiske kultur er et resultat af det rationelle og intellektuelle samfund, som vi meget har haft igennem det forrige århundrede. Denne minimalisme priser et upersonligt miljø, hvor vi heller ikke gør noget ud af vores ceremonier. Efterhånden som følelserne og det åndelige får mere plads i det enkelte menneske, bliver det helt naturligt, at livet bliver meget mere farverigt, hvor vi også afholder store ceremonier omkring de store begivenheder i vores liv. Denne ændring er allerede ved at ske. Og gudskelov for det. Ceremonier kan dels hæve livet op over dets daglige trummerum, dels kan en ceremoni være den mest tydelige og positive bekræftelse på, hvordan vi ønsker at leve. Det fremtidige liv kan derfor i højere grad blive i overensstemmelse med ceremoniens symbolske budskab. Endvidere vil ceremonier med nogle symbolske handlinger åbne endnu mere op for den åndelige dimension.
Snart vil dette også gøre sig meget stærkt gældende for begravelser. Det, at vi får mere og mere fat i vores individualitet, vore følelser og vores åndelighed, vil naturligt nok også medføre, at begravelser ikke længere bliver en traditionsbunden affære. Men tværtimod hver gang bliver noget specielt. Individuelt. Uden tvivl vil en helt ny kultur omkring døden opstå. Ja, er allerede ved at opstå.
Jeg har taget mit initiativ ved at åbne en helt ny form for begravelsesforretning, der dækker hele landet. Igennem Begravelsesforretningen Ledet, som den hedder, vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at integrere døden som en positiv faktor i menneskets bevidsthed.
Vi, der har en evighedsoplevelse af livet, sådan at fødsel og død er de mest afgørende processer i vores evige liv, hvor vi skelsættende bevæger os fra et plan til et andet, har især brug for nye ceremonier. Hver gang et menneske bidrager til at lade overgangen fra og til Jorden ske i kærlighed, da højnes hele menneskehedens bevidsthed.
Ceremonier, hvor det fremgår, at vi tænker i reinkarnation, kan sandsynligvis sjældent foregå i den danske folkekirke. I andre trossamfund kan integreret åndelighed også vække modstand. Religioner har det tilfælles, at Gud er udenfor det enkelte menneske. Efterhånden bliver det helt naturligt, at åndelighed, eller det guddommelige, er en bevidsthed, som det enkelte menneske har kontakt med i sig selv. Men de enkelte religioner vil ofte på forskellig måde tage afstand herfra. Hvorimod det åndeligt bevidste menneske accepterer alle religioner.
Jo mere vi, hver især, får fat på os selv, jo mere individuelle bliver ceremonierne nødvendigvis også nødt til at blive. Det er derfor mit ønske med begravelsesforretningen også at være den, som arrangerer og afholder ceremonierne omkring et dødsfald. Jeg ønsker, i den grad det er muligt, at medvirke til, at den døde kommer ret over på den anden side. Ligeledes ønsker jeg, at hjælpe de pårørende så meget igennem deres individuelle proces, som jeg kan.
Man kan ikke elske sig selv, uden også at være god ved sin krop. Kroppen er belivet af følelser. En sund sjæl vil gøre meget for at bo i en sund krop – og en sund sjæl værner om sit eftermæle i skønhed, at komme derhen, hvor man nu skal hen, i skønhed. Skal denne kærlighed gennemføres, må vi også opføre os kærligt overfor den døde krop. Bedst er det derfor, om vi pynter liget, som vedkommende selv ville have pyntet sig, når en stor begivenhed var forestående. For her i døden er der tale om en meget stor begivenhed, der fortjener skønhed med tøj, kosmetik og smykker. Gerne må liget stå til lit de parade. I hvert fald er det vigtigt, at liget bliver behandlet med respekt og værdighed. Begravelsen er også en symbolsk handling, omkring det at rejse fra ét plan til et andet. Værdien af symbolske handlinger er meget stor.
Efter min mening er det nødvendigt, at vi ser hele processen i en helhed, for at alle omkring dødsfaldet får deres behov dækkede. Målet er, at dødens proces forløber så godt som muligt for den døende, den døde samt alle pårørende. Denne helhed finder jeg værdifuld at tage med i alt, hvad der foregår for pårørende og den døende eller døde. Det vil være optimalt, om vi kan skabe en syntese af de fire elementer, som jeg tilbyder hjælp indenfor: det åndelige, følelsesmæssige, intellektuelle og praktiske.
Alle de følelser og tanker, der ofte optræder i forbindelse med, at man skal dø, er vigtig at udtrykke, bearbejde og acceptere. Hensigten er, at den døende, som hun nu er parat til, kommer igennem disse vigtige processer. Med samtaler, bekræftelser, terapi, healing og massage ønsker jeg at hjælpe. Eller jeg kan formidle kontakten til andre, der kan hjælpe. Pleje af den døende i eget hjem kan også arrangeres.
Også de pårørende kan have brug for hjælp til at komme igennem den proces, som det er at miste, som det er at blive forladt. Ikke nok med at det kan kræve meget af en, når man er pårørende til et døende eller dødt menneske, det kan også hive med sig en hel masse andet ubearbejdet stof fra det ubevidste. Grupper for henholdsvis efterladte voksne og for børn og unge vil være et tilbud, som kan hjælpe meget i det at komme igennem disse processer. Ligeså vil de individuelle tilbud, som tidligere nævnt, også være noget, som pårørende kan gøre brug af.
Meditation, visualisering og intuition er helt naturlige elementer i hele forløbet omkring de dødsfald, som jeg vil deltage i. Det kan også være vigtigt, for henholdsvis den afdøde og de pårørende, at skabe en kontakt til den afdøde.
Kærlighed og omsorg skal, som vi nu kan magte, være den bærende kraft i processen for både den døende og de pårørende. Det er væsentligt at tage en værdig afsked. Især vi, der således deltager helhjertet i processerne omkring døden, vil højne vores bevidsthed. Det er i alt, hvad vi gør, vitalt at vores inderste værdier kommer til udtryk i hele vores liv. Det giver lykke og glæde, når vi gør det, som vi finder rigtigt og værdifuldt.
Formålet med forretningen er at aflaste pårørende. Jeg ønsker sammen med pårørende og eventuelt andre at løfte opgaven, det er at føre alle implicerede igennem disse vigtige faser i tilværelsen, som det er at dø, og som det er at være tilknyttet et døende menneske. Formålet med min forretning er ikke at tage opgaverne fra de pårørende. Nej, det bør være naturligt, at alle får lejlighed til at deltage på den måde, som de selv ønsker og kan. Også herigennem får man lejlighed til at opnå en accept af det, som sker. På den anden side er det også væsentligt, at man trygt kan overlade til andre at gøre det, man finder betydningsfuldt men ikke selv magter at gøre i situationen. Det ideelle vil derfor være, om vi kan opnå et samarbejde, sådan at alle deltager uden at føle sig tvunget til at gøre noget, som man ikke magter eller ikke ønsker.
Vi er mange, hvis fødsel og barndom var så traumatiske, at vi stadig slider for at afkode disse traumers magt. Når vi skal videre, må vi selv være i stand til at handle derefter. Derfor er det også nødvendigt, at vi må lade døden ske i en hel anden ånd end fødslen, for at forlade det jordiske plan med meget mere kærlighedslys omkring os, end da vi kom hertil. For vores liv bliver, som vores udstråling foranlediger. Et nyt liv bygger på den platform, som det gamle afsluttedes på. Ingenting bør hænge efter én som en binding til noget uafsluttet og ufærdigt, hvis ens karma skal blive bedre og bedre. Døden må foregå i skønhed og kærlighed, når vi ønsker at vende tilbage til Jorden i skønhed og kærlighed. For dagen i dag bygger på dagen i går. Begyndelsen på en ny inkarnation tager udgangspunkt i den måde og med den bevidsthed, man afsluttede den sidste inkarnation. For det er, hvad man er nået til at manifestere på det fysiske plan.
Samtidig opnås det optimale, når familiemedlemmers eller venners død for de pårørende bliver en transformation til et langt lykkeligere liv – og ikke en deroute til et fattigere liv i savn og længsel.
Ideelt set vil det være rart, at Begravelsesforretningen Ledet kommer ind i billedet inden døden er indtruffet, enten fordi man véd, man skal dø snart, fordi man allerede er døende, eller blot fordi man selv vil tage ansvar for at tilrettelægge sin død, som det bevidste menneske man er, uanset man ikke endnu forventer at dø. På denne måde kan vi tilrettelægge forløbet, medens man endnu kan have et nøgternt overblik. Sammen kan vi udforme ”min sidste vilje”, der dog altid kan revideres.
Jeg har været inde på nogle af de overordnede ting, der gør, at det bliver nødvendigt med en ny kultur omkring døden. Der er meget, jeg selv finder betydningsfuldt. Her kan jeg slet ikke komme ind på det alt sammen. Afslutningsvis vil jeg besvare et spørgsmål, som jeg fornemmer, at mange læsere nu har på læben: - Hvad er dit personlige engagement til netop at lave den omtalte begravelsesforretning?
Jo, dels har jeg på mange områder haft døden tæt inde på livet, hvilket betyder, at jeg har fået megen indsigt i døden, dels har jeg en helt naturlig hukommelse om tidligere liv og det at dø. Dette gør, at jeg har stor åndelig forståelse for, hvad død er, hvordan døden virker og hvad der er vigtigt omkring døden. Min hukommelse omfatter således også forskellige måder, jeg selv er død på. Det har været meget belastende at have nogle negative bånd i forhold til en uhensigtsmæssig afslutning på et liv. Så det er min egen vigtige erfaring, at det er af meget stor betydning, at man kommer godt over på den anden side. Alle disse erfaringer og kundskaber skal helt naturligt bruges. Ved at skabe denne forretning føler jeg, at jeg i meget høj grad kan bruge mig selv.
Men selvfølgelig er der endnu et dybere personligt engagement: For mig er det helt afgørende at have en dyb kropslig, følelsesmæssig, intellektuel og åndelig intensitet. Når jeg kan være sammen med andre og opnå denne syntese, føler jeg virkelig, at jeg lever for alvor. En dyb fred, lykke og livsglæde kommer tilstede. Med begravelsesforretningen ønsker jeg at skabe et arbejde, for mig selv, hvor sandsynligheden er stor for, at denne gnist springer. Dette er det dybeste ønske rent personligt.
Livets fylde opstår, når vi samles om noget, der er virkelig vigtigt for alle parter. Lad os derfor bruge hinanden.
Artiklen
har været bragt i SAB-NYT nr. 143, Feb./marts 2001.
Forfatter til artiklen:
Kjeld John Ledet
Indehaver af:
Begravelsesforretningen
Ledet
Torpvej
14, Lundum,
8700
Horsens
Web:
www.kjledet.dk
Mail:
kjledet@e-box.dk
FORRIGE SIDE TILBAGE TIL FØRSTE SIDE
GÅ VIDERE TIL MIN ARTIKEL: DØDEN ER HALVDELEN AF LIVET
GÅ VIDERE TIL MIN ARTIKEL: TANKER VED EN BEGRAVELSE
GÅ VIDERE TIL MIN ARTIKEL: DEN VÆRDIGE DØD OG DET VÆRDIGE LIV